Under trange kår og hård konkurrence tog de kampen op mod storbyen Københavns håndværkere – disse var jo allerede anerkendte, hvorimod Søborg-håndværkerne var opkomlinge, som det gjalt om at holde nede på et passende niveau. Det viste sig imidlertid, at der var krummer i de Søborg-håndværkere, de stod sammen og stred imod. 

Foreningen er så heldig, at forhandlingsprotokollerne lige fra 1913 findes den dag i dag. I den første står der, at murermester Mouritz Madsen med flere indkaldte til et konstituerende møde på »Emdruplund«, et dengang værende populært sted hvor man mødtes og drøftede dagens begivenheder, og dette gjalt naturligvis også håndværksmestrene. 

Mødet blev kun besøgt af fire håndværksmestre, og man enedes om, at mødes igen næste måned samme sted. Dette næste møde afholdtes i juni måned, og det var besøgt af 18 håndværksmestre. Man drøftede sagen og nedsatte et lovudvalg på 5 medlemmer der skulle komponere lovene der skulle gælde for en håndværkerforening, og på et møde den 21. juni 1913 på Buddinge Kro blev lovudkastet forelagt og godkendt. Der indmeldte sig 18 medlemmer og til bestyrelsen valgtes: 

Murermester M.P. Madsen. Formand (Søborg) 

Snedkermester Nicolaisen. Kasserer(Søborg) 

Tømrermester Jørgensen. Næstformand (Buddinge) 

Murermester M.P. Madsen. Repræsentant (Bagsværd) 

Tømrermester C. Krause. Repræsentant (Søborg) 

Murermester Th. Olsen. Revisor (Stengårdsmark) 

Tømrermester Johansen. Revisor (Søborg) 

Murmester Agnar Svendsen. Rev. suppleant (Søborg) 

Blikkenslagermester L. Andersen. Best. suppleant (Søborg) 

Ingen af os der lever i dag var til stede dengang men, vi er dog nogle stykker der kan huske flere af dem. 

Man vedtog at afholde foreningens første generalforsamling på Buddinge Kro den 18. august, og der tage stilling til kontingentets størrelse. 

På formandens opfordring enedes man om, at nogle af møderne måtte være af selskabelig tilsnit med spisning og dans, hvilket tyder på, at der også dengang var trang til festlighed og glæde. Agnar Svendsen, blikkenslagermester Nicolaisen og garvermester Rasmussen blev valgt som festudvalg. 

At pengene var små vidner flere ting på, man indsatte således 40 kr. på en bankbog i Slangerupbanens Oplandsbank, dog således, at disse penge bare kunne hæves ved undertegnelse af kassereren og formanden. 

Efterhånden blev foreningen anerkendt såvel externt som internt, og den fik snart den status vi kender i dag som værende en forening i bedste velgående, og anerkendt såvel indenfor som udenfor vor egen kommune. 

Der skulle imidlertid gå mange år førend foreningen blev til hvad den er og repræsenterer i dag, hvor alle såvel myndigheder som naboforeninger må erkende, at Gladsaxe Håndværkerforening rangerer på højeste plan blandt omegnskommunernes håndværkerforeninger. Dette være ikke skrevet for at fremtrylle ros, men det er et faktum. 

Allerede i 1916 kom det første ønske, at få en teknisk skole bragt på benene, også dette skyldtes Mouritz Madsen’s forudseenhed, hvilket resulterede i, at teknisk skoleundervisning påbegyndtes i 1917 i lejede lokaler på Søborg Skole. 

Men man havde andre planer, nemlig egen skole og i 1924 byggedes der en Teknisk Skole på Søborg Hovedgade 122, og der undervistes håndværkerlærlinge under forstander P.K. Pedersen’s myndige ledelse til langt hen i 196O’erne. I dag er Gladsaxe Tekniske Skole en af de store i landet med et budget på 25-30 millioner, og stadig en institution af håndværksmestre, idet skolens formand i dag (1988) er VVS-installatør Ib Ravn, en mand af vor egen forening. 

Såvidt det har kunnet konstateres efter de gamle forhandlingsbøger, har kontingentet drejet sig om ca. 4 kr. pr. år, af dette lille beløb betalte foreningen 50 kr. om året til teknisk skole. 

Efter de gamle bøger foreligger der tal der taler om afholdelse af et bankospil i foreningen fra året 1917 og hvor udgifterne var som følger: 

2 Bouler punch…………20,00 kr. 

Kaffe og sodavand…….17,40 kr. 

Ænder…………………..30,00 kr. 

Musik……………………10,00 kr. 

Fortæring til chauffør…..3,10 kr. 

I beretningerne fra denne tid fortælles, at torskegildet, som er en fast tradition idag, blev indført i 1916 og er siden fulgt op. Det var små penge der blev omsat idet forhandlingsbogen omtaler generalforsamlinger på Buddinge Kro hvor kuvertprisen androg 6 – 7 kr., priser vi idag knap kan fatte eller leve op til. 

Som tidligere nævnt, så blev murermester Mouritz Madsen foreningens første formand, og det var han til generalforsamlingen i 1922, hvor han ønskede at trække sig efter 9 år på posten. Han blev afløst af snedkermester Sofus Hansen der nu var formand indtil 1925. 

På generalforsamlingen i 1925 blev han afløst af billedskærer J. Jensen Møller, der i en rolig periode klarede posten til 1930. 

Dette år afløstes han af smedemester J.W. Haas der var formand til 1932, hvor han afløstes af smedemester Alfred Pettersson, og nu nærmer vi os tiden, hvor en del af os kan huske de gode tider og onde tider med 2. verdenskrig, og hvor Pettersson var en god og ansvarsfuld formand. 

Af foreningens 13 formænd er Alfred Pettersson den der beklædte posten længst, ialt 14 år. 

Ved formandens død den 23. februar 1946 blev næstformanden tømrermester Peter Johansen konstitueret, og holdt ud til generalforsamlingen den 21. november 1946, hvor han blev efterfulgt af snedkermester Marius Heindorff. Peter Johansen’s periode blev den korteste med ca. 3/4 års funktionstid. 

Således sluttede en gammel tidsepoke i såvel kommunens som i håndværkerforeningens historie. 

Nu var nye og driftige mænd kommet til, mænd som Aage Schøller, Knud Jensen Møller, Frede Christensen og mange andre, det satte snart sit præg på udviklingen i foreningen, samtidig kom redaktør Juul W. Hedegaard til at spille en rolle idet foreningen åbnede for medlemmer der ikke direkte var af håndværksmæssig uddannelse, således kom mange nært beslægtede mennesker, hvis erhverv var til gavn og glæde for vor forening, for eksempel bankfolk og andre. Der blev startet studiekredse, og skovturen blev erstattet med fugleskydning og en efterårstur, hvor den valgte konge og præsident selv måtte klare problemerne med hensyn til emnevalg og studiebesøg. Disse tiltag eksisterer stadig i bedste velgående. De ældre medlemmer var stadig med når der kaldtes til sammenkomst, men nye havde overtaget roret, og bestred disse hverv ganske godt. 

På generalforsamlingen den 17. november 1953 meddelte Heindorff forsamlingen sin tak for de gode år i bestyrelsen, og foreslog Aage Schøller som sin efterfølger, hvilket faldt i god jord hos medlemmerne. Som ny næstformand valgtes malermester J. Breum, og samtidig K. Jensen Møller som sekretær,og redaktør af vort interne blad I.M., en post han klarede med bravour indtil for to år siden, han havde da været redaktør af bladet i over 30 år. 

Den 14. juni 1960 afgik vor tidligere formand M.F. Heindorff ved døden, og blev mindet som en af foreningens store støtter ved et medlemsmøde. 

I 1962 afgik Aage Schøller som formand i utide, og i hans sted blev den fungerende næstformand J. Breum konstitueret, hvilket varede i 9 år – i denne tid fik foreningen, i kraft af fabrikant Otto Marcussen, foden under eget bord idet, et gammelt medlem ville sælge sine 2 ejendomme på Buddingevej 234-236. Resultatet blev, at foreningen købte ejendommene, og siden har man først nedlagt 1 lejlighed og siden en ½. Vi slog hul i muren mellem stuerne, så vi fik et stort og dejligt lokale til møder og andre festligheder, samt et kontor og et mindre køkken. Ejendommene indeholder desuden 9: 3 værelses lejligheder, 1: 1 værelses og 1: erhvervslejemål til et kontor samt et kælderlokaler til en håndværker el.lign. Lejlighederne udlejes til foreningens medlemmer eller deres børn. Det er virkeligt et aktiv der har båret frugt, at foreningen nu har sin formue involveret i ejendommen, der takket være en dygtig administration af tømrermester Tage Rønne Hansen nu er at betragte som værende et stort aktiv i bedste forstand. 

Begrebet æresmedlem blev også indført i foreningen. Mouritz Madsen og 

Peter Johansen blev de første æresmedlemmer, så fulgte Julius Holm, 

Juuelsgaard Breum, Hans Magnussen og senere Knud Jensen Møller og 

Frede Christensen. Håndværksrådets fortjenstmedalje blev tilkendt Frede 

Christensen for hans formandsskab for Teknisk Skole, og til J. Breum for 

hans indsats for foreningen og Teknisk Skole. 

Den 14. november 1969 afgik Juuelsgaard Breum som formand, og nyvalgt blev VVS-installatør Ib Gemynthe. Nu nærmer vi os nutiden og de mennesker vi kender og ser til hverdag. Gemynthe var formand indtil den 13. november 1974, hvor han blev erstattet af EL-installatør Erik Stoklund. 

Den 22. oktober 1979 afgik vor tidligere formand Aage Schøller ved døden, hvorved en epoke i foreningens historie udløb, idet Schøller jo havde gjort et meget stort og nyttigt arbejde for vor forening. 

Den 12. december 1978 afgik Erik Stoklund fra posten som formand, og efterfulgtes af tømrermester Tage Rønne Hansen, Rønne’s formandskab blev ikke af lang varighed idet, han allerede i 1983 blev erstattet af murermester Poul Hansen. 

Den 26. marts 1981 afgik vor tidligere formand Ib Gemynthe ved døden, der er således ikke mange af vore formænd tilbage, ikke fordi jeg mener, at foreningen har taget livet af dem. 

Om min egen tilværelse i håndværkerforeningen, siger Juuelsgaard Breum: I 1937 blev jeg indmeldt på forslag af murermester A. Bruun, det var i smedemester Alfred Pettersson’s tid som formand, og så kom besættelsesårene 40 – 45 hvor vi måtte afstå fra vore almindelige medlemsmøder på grund af spærretid, og hvor luftalarmerne også slog skår i vore samfærdselsvaner. På samme tid var Pettersson næstformand i teknisk skole, hvor Mouritz Madsen var formand. Mange gode minder knytter sig til de gode mænd der sad i bestyrelsen for skolen, således tømrermester C. Krause, tømrermester H.P. Jørgensen, snedkermester Julius Holm, tømrermester P. Johansen, tømrermester Rasmus Nielsen og blikkenslagermester Christian Ravn Bagsværd, allesammen mennesker der tog med alvor fat på dagens besværligheder og de følger en besættelse giver et samfund. Siden hen blev jeg næstformand i bestyrelsen, hvilket gav til resultat, at jeg måtte træde til som formand, da Aage Schøller nedlagde sit hverv udenfor den normale tur. Jeg gik af som formand i 1969 efter en dejlig periode, hvor vi efter min mening gjorde et godt stykke arbejde for foreningen. Der blev også tilført mange nye medlemmer. I den periode fejrede vi foreningens 50 års jubilæum, der blev holdt på restaurant Nimb i Tivoli. 

Fortsættelsen arbejder bestyrelsen på. 

Fugleskydning